Københavns Byret har i dag afsagt dom i sagen mod Annemette Hommel og fire militærpolitisergenter, der af den militære anklagemyndighed er tiltalt for særlig grov pligtforsømmelse i forbindelse med udspørgen og detentionsanbringelse af tilbageholdte irakere i foråret og sommeren 2004.

Annemette Hommel blev fundet skyldig i overtrædelse af militær straffelov § 27, stk. 1, ved groft at have tilsidesat sine pligter efter bl. a. Genèvekonventionen til at behandle beskyttede civilpersoner humant og med respekt og værdighed, idet hun med det formål at opnå oplysninger fra de tilbageholdte irakere i hvert fald under en del af udspørgningerne lod dem sidde i knæsiddende stilling med rank ryg, således at stillingen i et vist omfang blev fastholdt af de tilstedeværende militærpolitifolk, mens de tilbageholdte blev udspurgt og herunder betegnet med ærekrænkende udtryk.

Annemette Hommel blev frifundet for pligtforsømmelse i relation til at have nægtet de udspurgte adgang til drikkevand og for at have fremsat en bemærkning af truende karakter over for en af de tilbageholdte, ligesom hun blev frifundet for at have instrueret militærpolitiet om, at de tilbageholdte personer skulle sidde i stressfremkaldende stillinger, mens de ventede på at komme til udspørgning.

De fire militærpolitisergenter blev fundet skyldige i overtrædelse af samme bestemmelse ved den 10. marts 2004 med det formål at opnå oplysninger at have tvunget de tilbageholdte personer til at sidde i bestemte, ubehagelige stillinger, herunder på knæ, igennem længere tidsrum, mens de ventede på at komme til udspørgning, ligesom de tiltalte undlod at udlevere tæpper og drikkevand til de pågældende samt nægtede dem toiletadgang.

Retten fandt ikke grundlag for at betegne de nævnte siddestillinger som stressfremkaldende, og de fire militærpolitisergenter blev tillige frifundet for under udspørgningerne at have fastholdt de tilbageholdte i disse stillinger. To af sergenterne, der var tiltalt for pligtforsømmelse ved at have slæbt en af de tilbageholdte til udspørgning, således at hans bukser blev trukket ned om anklerne, blev ligeledes frifundet herfor.

Retten bestemte, at straffen for samtlige tiltaltes vedkommende skal bortfalde i medfør af straffelovens § 83 på grund af formildende omstændigheder.

Retten lagde herved blandt andet vægt på, at de tiltalte alle har deltaget i de såkaldte POWEX-øvelser (krigsfangeøvelser), hvor det i hvert fald i en periode, hvorunder tiltalte Hommel deltog som afhøringsinstruktør, var tilladt at overtræde konventionsgrænserne også under afhøringsdelen af øvelserne.

Retten lagde endvidere vægt på, at den uddannelse som afhøringsofficer, som Annemette Hommel i sin tid gennemgik, i dag af forsvaret betragtes som forældet, og at man for et par år siden gennemførte en praksisændring, der blandt andet indebar, at afhøringsofficerer, som har været benyttet i POWEX-sammenhæng, ikke må anvendes til "skarpe" afhøringer, hvilket Annemette Hommel ikke blev gjort bekendt med.

Retten tillagde det også betydning, at et pålæg fra oktober 2003 fra Hærens Operative Kommando til chefen for den danske bataljon i Irak om at udarbejde særlige bestemmelser for håndtering af tilbageholdte m.v. ikke blev efterkommet så betids, at sådanne bestemmelser forelå på gerningstids-punkterne i denne sag. I forlængelse heraf bemærkede retten, at Annemette Hommel flere gange henvendte sig til sine foresatte og til den militærjuridiske rådgiver for at få vejledning om reglerne for håndtering af tilbageholdte, herunder præcisering af, hvor langt hun kunne gå under udspørgningerne i relation til konventionsgrænserne, uden at hun modtog specifikke svar herpå, ligesom der ikke blev ført fornøden kontrol med, at reglerne blev overholdt.

På denne baggrund var Annemette Hommel i en vanskelig situation, da hun på den ene side havde pligt til at udspørge de tilbageholdte irakere med så godt et resultat som muligt af hensyn til sikkerheden for de danske styrker i Irak, hvorimod hun på den anden side havde pligt til at behandle de tilbageholdte med respekt og værdighed.

Da tiltalte Hommel må betragtes som foresat for de øvrige tiltalte i forbindelse med udspørgningerne og den dertil knyttede detentionsanbringelse, findes tilsvarende formildende omstændigheder at gøre sig gældende for deres vedkommende.

Kilde: Københavns Byret