Du er her: Forside > Fagligt > Nu er Pårørendetelefonen her – 7216 1818

2008-04-01 00:00

Nu er Pårørendetelefonen her – 7216 1818

Åbningen af Pårørendetelefonen er første skridt i en større indsats for at styrke støtten til de pårørende. Hvis man ikke kender Forsvaret indefra, kan det være svært at finde rundt i organisationen. Pårørendetelefonen skal gøre det lettere for pårørende at finde frem til den støtte Forsvaret kan give dem.  

Chefen for socialrådgiverne i Forsvaret, Tinne Kjær, mener det er vigtigt at de pårørende kan komme i kontakt med nogen når de oplever behovet. Og selvom det ikke nødvendigvis er en socialrådgiver der er behov for, så kan de pårørende få hjælp over telefonen til at komme det rigtige sted hen. 

- Telefonen giver pårørende en mulighed for at komme i kontakt med nogen uden for almindelig arbejdstid. I dagtimerne kan de, som hidtil, kontakte den socialrådgiver de har mødt til et af pårørendearrangementerne. Men der har været et behov for at ”udvide åbningstiden” lidt. Nu har pårørende til Forsvarets ansatte så mulighed for at ringe til Pårørendetelefonen hver aften mellem 19 og 22.  

Forsvarets socialrådgivere sidder klar ved telefonen (7216 1818) på hverdage fra 8-15 og alle ugens dage fra 19-22.

Aktuelle pårørendetiltag:

Pårørendetelefonen – 7216 1818

Lanceret d. 31. marts 2008. Pårørendetelefonen er etableret for at pårørende til udsendte nemt og hurtigt kan få den støtte og rådgivning, de har behov for – også udenfor normal arbejdstid. Telefonen er åben alle dage fra 19 til 22. Desuden holder den åbent på hverdage mellem 8 og 15. Her sidder Forsvarets socialrådgivere klar med information, vejledning og et lyttende øre.

Pårørendeportalen

Forventes lanceret i løbet af foråret. Portalen vil fungere som en samlet indgang til information, rådgivning og netværk. Her kan pårørende blandt andet finde en oversigt over rådgivningstilbud, netværk samt masser af praktiske oplysninger. Pårørendeportalen henvender sig til alle pårørende i hele Forsvaret – hvad enten deres nærmeste er udsendt på mission til Afghanistan, udstationeret eller fx skal forflyttes til en anden landsdel.

Bogen Baglandet

Bogen Baglandet bygger på samtaler med forskellige pårørende til soldater i INTOPS. Ønsket med bogen er at tydeliggøre og anerkende baglandets indsats. Målgruppen er både tidligere, nuværende og fremtidige pårørende. Tidligere pårørende, kan erhverve bogen ved henvendelse til Forsvarets Socialsektion på Forsvarsakademiet. Nuværende pårørende kan få bogen gennem soldatens tjenestested og endelig vil fremtidige pårørende få den delt ud i forbindelse med pårørende arrangementer forud for missionen. For samtlige gælder det, at bogen er gratis.


Fagligt
Vis alle artikler
Kontrakter
Løn og ydelser
SU og udsendelse/uddannelse
Forsikring under rejser
Forskud
FN-tjeneste
Håndvåbenudlån
HOK's Job-børs for Personel af Reserven
Byrettens sammenfatning af dommen mod efterretningsofficer Annemette Hommel
Kammeratstøtteordningen
Reserveofficerskursus samlet på FLOS
Mangler du udbetaling af løn og ydelser?
SFI rapport om soldater – efter udsendelse.
Elektroniske lønsedler
Reserveofficersuddannelsen er genetableret
Nu er Pårørendetelefonen her – 7216 1818
Skattevejledning for 2008
Oberst nomineret til Årets Leder
Ny aftale indgået med FPT
Forsvarets fysiske basiskrav
Soldaterlegatet fejrer fødseslsdag
Skattevejledning for 2009
Soldaterlegatet bag stort forskningsprojekt
Danmarks Veteranpolitik
Overenskomst 2002-2008
Nye sekondløjtnanter udnævnt på Hærens Kampskole
Skattevejledning for 2010
Ny hjemmeside samler informationer om veterankortet
Få rabat på dit Veterankort
Har du ikke modtaget dit veterankort?