Du er her: Forside > Organisation > Internationalt > CIOR femkamp > CIOR competitions

CIOR Military Competitions

CIOR Military Competitions er en holdkonkurrence i militær femkamp. Hvert hold består af 3 personer — mænd eller kvinder — og det danske landshold består normalt af 4 hold. CIOR-konkurrencen afvikles som et NATO-mesterskab med deltagelse af 60–70 hold fra 16 NATO-lande samt særligt indbudte gæstenationer.

Konkurrencen afvikles over 3 dage. Første dag gennemføres skydninger, hvor alle skyder med både pistol og gevær (værtslandets standardvåben). På andendagen gennemføres forhindringsbanerne — både løb og svømning. På tredjedagen gennemføres orienteringsdisciplinerne, som er O-løb, kortlæsning, afstandsbedømmelse og håndgranatkast.

Deltagelse kræver først og fremmest en god og positiv holdning, konkurrenceånd, gode samarbejdsevner og naturligvis en god fysik. Alle kan trænes, så lad ikke usikkerhed om egen fysisk kunnen holde dig tilbage fra at prøve kræfter med denne sport.

Ud over den ugentlige træning, der i høj grad foregår individuelt eller gennem deltagelse i øvrige feltsportsaktiviteter, afvikles der gennem året 3 træningssamlinger, 2 udtagelseskonkurrencer og 2 landsholdsamlinger.

Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte Steen Vittrup på lacomehotmail.com  


Organisation
Vis alle artikler
Udvalg
Bestyrelsen
Internationalt
- CIOMR
- CIOR
- Nordisk
- CIOR femkamp
- AESOR
- Baltic Sea Coorperation
Kredse
PARU
YROT
Reserven
Links
CIOR/CIOMR 2012

CIOR femkamp
CIOR Military Competitions