Sprogofficersudvalg Kommissorium for Sprogofficersudvalget
Organisation m.v.
Sprogofficersudvalget (SPU) er et udvalg, som er nedsat af og henhører direkte under HPRD bestyrelse.
SPU sammensættes af HPRD bestyrelse.
Fra bestyrelsen deltager normalt to medlemmer, men i øvrigt efter behov.
Sprogofficersforeningen indstiller repræsentanter efter behov, idet der herved i praktisk muligt og hensigtsmæssigt omfang indgår en hensyntagen til såvel nuværende som tidligere sproglinier, værnstilknytning og kontrakttype. Efter behov kan bestyrelsen efter indstilling fra udvalget tillige lade indgå enkelte reserveofficerer fra andre tjenestegrene.
Alle medlemmer af udvalget skal være medlemmer af HPRD.
Sekretariatschefen deltager efter behov.
Formål
Formålet med SPU er at sikre et fagligt miljø i foreningen som rådgiver for bestyrelsen i varetagelsen af sprogofficerernes faglige og ansættelsesmæssige interesser. Det indgår herved, at
Sprogofficersområdet dækker i almindelighed fagområderne sprog, sproguddannelse, tolkning/oversættelse, uddannelse i brug af tolk, områdekendskab/samfundsfag (geografi, økonomi og politik).
Efter nærmere aftale med bestyrelsen kan SPU tillige arbejde med ”Human Intelligence” (oplysninger ved personkilder), efterretningstjeneste, afhøringstjeneste, krigsfangetjeneste og ”Conduct After Capture”, herunder CACEX, idet der herved forudsættes, at SPU koordinerer indsamling og vedligeholdelse af viden med respektive faglige miljøer/ekspertise inden for bl.a. militærpolititjeneste, militær efterretningstjeneste og militærpsykologi m.v.
Opgaver
- At forankre og vedligeholde foreningens sagkundskab inden for sprogofficersområdet
- At vejlede HPRD´s bestyrelse og udvalg i spørgsmål inden for sprogofficersområdet med tyngde omkring tjeneste, uddannelse og karriere.
- At arbejde for, at sprogofficerer sikres relevant efter- og videreuddannelse, dels på kurser åbne for alle reserveofficerer, dels på kurser for sprogofficerskorpset
- At arbejde for, at sprogofficererne på universiteter og handelshøjskoler sikres merit for eksaminer bestået på ISP, samt for at sprogofficerernes civile kompetencer meriteres og nyttiggøres i Forsvaret
- At arbejde for, at sprogofficerer - alt efter evne og uddannelse – også kan forrette tjeneste i andre dele af Forsvaret end udelukkende sprogofficersområdet
- At virke som rådgiver for reserveofficersrepræsentanterne i PARU/ISP
- At bistå kredse og øvrige udvalg med information om emner inden for sprogofficersområdet
- At løse konkrete opgaver indenfor sprogofficersområdet pålagt af bestyrelsen
Udførelse
Der gennemføres mindst to møder årligt. Møder gennemføres i øvrigt efter behov.
Dagsorden udsendes forud for mødets afholdelse.
Vil du vide mere, så kontakt medlem af bestyrelsen KN-R Henrik Christiansen på henrik-chr jubii.dk
Sprogofficersudvalget arbejder for øjeblikket (FEB 09) med at følge implementeringen af sprogofficersenheden samt øvrige emner af relevans for reservepersonel i almindelighed og sprogofficerer i særdeleshed, især inden for emnerne: Tjeneste, uddannelse og karriere.
Der udsendes referat til udvalgets medlemmer efter mødets gennemførelse. Referatet tilsendes tillige til bestyrelsen til orientering.
Såfremt SPU aktiviteter kan indebære eventuelle økonomiske konsekvenser for Foreningen, skal SPU – uanset emnets karakter – foranstalte bestyrelsens accept og godkendelse og således, at sådanne beslutninger efterfølgende kan fremgå af referatet fra bestyrelsens møde.
 |