Værnsfælles OFRU-seminar 28.–30. august 2003

Af premierløjtnant-R Tonny Heelsberg Pedersen

Fra torsdag til lørdag mødtes næsten 90 officerer til værnsfælles OFRU-seminar på Flyvestation Skalstrup. Det store deltagerantal var særdeles tilfredsstillende, ikke mindst fordi der igen i år var en god blanding af linie- og reserveofficerer.

Det årligt tilbagevendende OFRU-seminar er arrangeret af ROID's TUK-udvalg (tjeneste, karriere og uddannelse).

Reserveofficerens fremtidige rolle ved generalmajor Per Ludvigsen (CH/PL)

Generalen gav et inspirerende og meget relevant indlæg om fremtidens forsvar på baggrund af de ønsker og forventninger, man har i Forsvarskommandoen.

Leaner but meaner

I Forsvarskommandoen ser man gerne en transformering af Forsvaret fra at være et traditionelt mobiliserings- og territorialforsvar til at være expeditionary forces . Generalmajor Ludvigsen beskrev i den forbindelse det fremtidige forsvar som »Leaner but meaner«.

Transformation ses som nødvendig for bedre at kunne levere det, politikerne efterspørger, nemlig et forsvar, der hurtigt kan rykke ud til verdens brændpunkter.

Transformationen i retning af expeditionary forces er allerede i gang, for eksempel i form af en NATO Response Force , der er en avanceret, fleksibel og deployérbar styrke. Denne styrke er desuden tiltænkt rollen som katalysator i transformationen af NATO's styrker. Derudover nævnte generalen ny kommandostrukturer og koordinering af NATO's kapacitetsanskaffelse som eksempler på transformationen.

Forsvarets øverste ledelse lægger meget stor vægt på, at der i det næste forsvarsforlig er sammenhæng mellem mål og midler. Det betyder, at hvis ikke de nødvendige ressourcer kan tilbydes, vil man skære hele kapaciteter fra frem for at skære i budgetterne over en bred kam.

En verden i forandring

Når Forsvarets struktur skal ændres, er det naturligvis en konsekvens af ændringer i vores omgivelser og dermed en ændret prioritering af Forsvarets opgaver. Som de væsentligste forandringer nævnte generalen den asymmetriske krigsførelse, der udspringer fra terrorismen, og moderne præcisionsvåben, som gør det muligt at begrænse både egne og civile tab.

Samtidig opereres der i dag med et så langt varsel, at hvis en konventionel trussel skulle opstå i fremtiden, så forventes den at skulle bekæmpes på en hel anden måde end det, vi kender i dag, på grund af den fremtidige teknologiske udvikling.

Reserveofficerens rolle i homeland security

I Danmark bliver konsekvensen en nedlæggelse af mobiliseringsforsvaret en justering af Forsvarets personelstruktur og etablering af indsatsklare, deployérbare og kampklare kapaciteter.

Begrebet homeland security , som vi efterfølgende også har hørt omtalt i dagspressen, blev præsenteret som et udvidet totalforsvar, der meget vel kan komme til at bygge med en totalforsvarsværnepligt.

Generalmajor Ludvigsen ser et ændret behov for reserveofficerer i det fremtidige forsvar. Der vil i høj grad blive brug for de reserveofficerer, som har vilje og evne til at deltage i de internationale operationer, og ofte i funktioner, hvor de civile kompetencer spiller en rolle. Han pointerede dog også, at der fortsat vil være opgaver for reserveofficerer i det hjemlige forsvar, primært i funktioner som »vikarer« for Forsvarets linieofficerer.

Oberst K.P.B. Sonneby (Formand KG/RF)

Oberst Sonneby, der er formand for koordinationsgruppen for reservens forhold, (KG/RF), gav torsdag aften et indlæg, som primært omhandlede anvendelsen af den ny kontraktstruktur og tanker om at integrere civilt og militært karriereforløb i fremtiden.

Afspadsering har sin pris

Obersten beklagede, at den ny kontraktstruktur ikke er blevet lige godt modtaget på alle tjenestesteder, da han mener, at det er en god og fremtidssikret struktur.

I den forbindelse gjorde oberstløjtnant Bruun (formand OFRU/HRN) opmærksom på, at han opfatter de variable ydelser forbundet med indkommandering af reserveofficerer som et problem. Fra salen blev det tilbagevist, at der skulle være nogen sammenhæng mellem de variable ydelser og den ny kontraktstruktur, da variable ydelser ikke er ændret i forhold til tidligere.

Modsat linieofficerer kan reserveofficerer få udbetalt planlagt overarbejde. Debatten over dette emne bar præg af, at nogle tjenestesteder opfatter det som »gratis«, når linieofficerer afspadserer, hvorimod der skal udbetales overarbejde til reserveofficerer i forbindelse med overarbejde. En reel sammenligning af omkostningerne forbundet med linie- og reserveofficerers overarbejde kræver dog, at der medregnes det »produktionstab«, der er forbundet med linieofficerens afspadsering. Det er overtegnedes vurdering, at denne afspadsering rettelig kan takseres til det, det ville koste at indkommandere en reserveofficerer til at gøre linieofficerens arbejde i forbindelse med afspadsering.

Opgør med tjenestemandsbegrebet

OB Sonneby luftede en ide om at bruge Interforce som afsæt til en struktur, hvor man giver unge mennesker for eksempel en 8-års kontrakt. På de otte år skal gennemgås en officersuddannelse, en civil bachelorgrad, 2–3 udsendelser i internationale missioner, og der skal ligge et forhåndstilsagn om job i en civil virksomhed, når den 8-årige kontrakt udløber.

Fra salen blev det pointeret, at ingen civil virksomhed vil kunne garantere et job otte år ud i fremtiden — en pointe, som Sonneby anerkendte, og understregede at skitseringer stadig er løse tanker, som der skal arbejdes mere med.

Denne kontraktform kan samtidig betyde udviskning af skellet mellem linie- og reserveofficerer. Efter en sådan 8-årig kontrakt kan det tænkes, at officeren kan skifte frem og tilbage mellem en civil og militær karriere.

Fremtidige opgaver og forudsætninger

Torsdag aften bød inden natmaden på gruppearbejde, hvor opgaven var at vurdere, hvilke opgaver/funktioner reserveofficerer kan tænkes at udfylde i fremtiden, samt hvilke forudsætninger der nødvendigvis må være til stede. Gruppearbejdet fortsatte fredag, og nedenstående er — i meget kort form — OFRU-seminardeltagernes bud på reserveofficerernes opgaver, funktioner og forudsætninger i fremtiden:

Interforce

Christian Herskind (koncerndirektør i NCC og formand for Interforce Storkøbenhavn), og Niels Fog (købmand og formand for Interforce Sjælland og Lolland Falster) gav et ualmindelig velstruktureret og inspirerende indlæg om Interforce. I deres præsentation fik vi blandt andet en introduktion til Interforce-strukturen og principperne bag ordningen.

Præsentationen gav anledning til en del debat, hvor der blev stillet spørgsmål til værdien af Interforce, når der er mange eksempler på, at virksomhederne i praksis ikke lever op til de pæne intentioner. Christian Herskind og Niels Fog erkendte, at det er et problem, men at der omvendt også er mange eksempler på, at virksomhedernes underskrift på Interforce-erklæringen har gjort en forskel. De to Interforce-repræsentanter pointerede, at det er vigtigt at fastholde frivillighedsprincippet i Interforce. Det er ikke i nogens interesse at tvinge virksomheder til at lade ansatte udsende, selvom der er underskrevet en Interforce-støtteerklæring.

Desuden har Interforce-arbejdet med arbejdsgiverøjne en præventiv virkning over for eventuelle politiske overvejelser om at lovgive om tvungen frihed til udsendelse.

Opfattelsen til erhvervslivets holdning til udsendelsesperioder er, at det væsentligste er at få varsel i god tid. Dernæst er det afgørende, at udsendelsens længde ligger helt fast fra starten.

OFRU/NIV II

Under dette punkt gennemgik de respektive OFRU/NIV-II-formænd, hvilke emner der har været behandlet i 2003, herunder status på indkommanderingsdage og tegning af kontrakter i de tre værn.

Efter denne status blev der afholdt værnsvis åbne OFRU-møder.

Indlæg ved Formand ROID

Rigets tilstand

Major-R Karsten Heiselberg samlede op på en lang række emner, der var blevet behandlet i løbet af seminaret, og gav i samme anledning ROID's bestyrelses holdning til disse sager.

Formanden kunne berette, at den ny kontraktstruktur næsten er på plads. Per 1. maj i år var der tegnet 4.476 basiskontrakter, 2.038 tillægskontrakter og 653 »nulkontrakter« efter fortolkningsløsningen. Det har vist sig, at det stort set kun er lægerne, der ikke er interesserede i at tegne deres andel af kontrakterne.

I 2003 var vi oprindeligt stillet 49.000 indkommanderingsdage i udsigt. Dette er i forbindelse med strukturtilpasningen skåret ned til 26.000 dage.

Karsten Heiselberg gjorde opmærksom på, at der er mange reserveofficerer, som på grund af besparelser ikke kan forvente indkommandering de næste par år. For at fastholde de reserveofficerer, man ellers risikerer at miste som følge af manglende indkommandering, søger ROID i dialog med Forsvarskommandoen at etablere et 2-dages reserveofficersseminar i 2003 og 2004. Det er håbet, at man med to dages relevant indkommandering om året kan fastholde en værdifuld ressource, som der kan tænkes at blive brug for efter et nyt forsvarsforlig.

Karsten Heiselberg berørte også modellen med en integreret civil/militær karriere og kontraktlængder på indledningsvis 6–8 år. I den forbindelse påpegede formanden, at fremtiden meget vel kan byde på en udviskning af skellet mellem linie- og reserveofficerer.

Fremtiden

ROID ser tre oplagte roller til reserveofficerer i forbindelse med international tjeneste:

1. Selve udsendelsen/missionen,

2. Forberedelse af udsendelsen (uddannelse),

3. Vikartjeneste, det vil sige udfylde de hjemlige funktioner.

Efter det næste forsvarsforlig er det sandsynligt, at Hæren er organiseret som en division bestående af tre brigader. Det er ROID's ønske, at denne struktur skal oprettes med »skyggeenheder«, hvor det udelukkende er kadren, som er bemandet. Denne kadre vil det være oplagt at sammensætte med reserveofficerer.

Karsten Heiselberg fremlagde et regnestykke, der viser, at udgifterne forbundet med et aktivt reserveofficerskorps kun svarer til cirka 0,5 % af det samlede forsvarsbudget, hvis der efter næste forsvarsforlig er 2.000 reserveofficerer med tillægskontrakt. Beregningen tager udgangspunkt i, at disse hver har 15 dages tjeneste om året, og at hver indkommanderingsdag kommer til at koste Forsvaret cirka 2.300 kr. Derudover er indregnet rådighedsvederlag, der samlet kommer til at udgøre 15 mio. kr.

Med dette slagtilbud til Forsvaret og vores politikere var årets værnsfælles OFRU-seminar næsten slut. Tilbage var kun de afsluttende bemærkninger fra seminarets leder, major-R P.M. Andersen, der blev takket for et særdeles udbytterigt og veltilrettelagt seminar.