Du er her: Forside > Politisk > Det nye Beredskabsforlig

2007-05-07 00:00

Det nye Beredskabsforlig

Forsvarsministeren har indgået en politisk aftale om redningsberedskabet efter 2006 med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

Direktøren for Beredskabsstyrelsen, Frederik Schydt, udtaler i en pressemeddelelse, bl.a. følgende om det nye forlig:

”Der er i aftaleudkastet mange elementer at glæde sig over.

For det første er det godt, at der kommer en aftale, så der bliver klarhed over rammerne for arbejdet på beredskabsområdet i de kommende år.

For det andet er det meget positivt, at der er bred politisk enighed om at bygge videre på det omfattende udviklingsarbejde, der er gennemført på beredskabsområdet i de seneste forligsperioder. Der er således bred enighed om, at vi i dag har et velfungerende beredskab, der med initiativerne i den nye aftale vil kunne blive endnu bedre.

For det tredje er det glædeligt, at de nye opgaver på beredskabsområdet modsvares af en udvidelse af den statslige bevilling til beredskabsområdet. Aftalen bliver således den første i en lang årrække, der ikke indebærer reduktioner i de økonomiske rammer for redningsberedskabet - selv om også denne aftale vil indebære omstillinger, der berører styrelsen og dens medarbejdere.  

Beredskabsstyrelsen ser på denne baggrund frem til arbejdet med at følge op på aftalen. Dette vil ske i et konstruktivt samarbejde med de øvrige aktører på beredskabsområdet, herunder de kommunale parter inden for redningsberedskabet.”

For HPRD er det glædeligt at omfanget af rådighedskontrakter indenfor Beredskabsstyrelsens område formentlig ikke reduceres.

Ganske vist nedlægges 3-måneders beredskabet, hvortil der var knyttet mange reserveofficerer og mellemledere, men typisk havde disse reserveofficerer og mellemleder ikke kontrakt. De områder hvor reserven faktisk er blevet brugt bliver ikke berørt af forliget i nævneværdig grad.

Redningsberedskabet får øget bevillingerne, nemlig 6% i forhold til sidste forligsperiode, samt udsparede midler fra omlægninger og sammenlægninger.

Beredskabets kapacitet justeres så det modsvarer den nye trussel og dagens beredskabsmæssige udfordringer.

Der etableres et landsdækkende register vedrørende personel der har meldt sig frivilligt, som kan indsættes såvel nationalt såvel som internationalt.

Øvelsesvirksomheden opprioriteres idet der afsættes ressourcer til planlægning og gennemførelse af øvelsesvirksomhed på centralt niveau, herunder særligt regelmæssige krisestyringsøvelser og fuldskalaøvelser. Her vil reserven formentlig kunne komme til at spille en rolle.

Indsatslederuddannelse øges fra 3 til 7 uger. Dette er i tråd med regeringens terrorhandlingsplan, men gør det vanskeligt for dele af reserven at deltage, idet 7 ugers fravær fra civil arbejdsplads kan være ganske lang tid.

Det vurderes i hvilket omfang de kommunale støttepunkter (Niveau 2) skal opretholdes, eller om de større kommuner efter kommunalsammenlægningen kan bære det ansvar som lå hos de kommunale støttepunkter.

Der søges opnået synergier med stigende samarbejde med Forsvarets myndigheder.

Læs mere om forliget på >>> http://forsvaret.dk/FMN/Nyt+og+Presse/Nyheder/BRS+forlig+2007-2010.htm  


Politisk
Vis alle artikler
Flyverhjemmeværnets opstilling af føringsstruktur til Totalforsvarsstyrken
Østre Landsret har afsagt dom
Forsvaret har brug for dig i den nye regionale føringsstruktur - indbydelse til orienteringsmøde - du kan stadig tilmelde dig.
Såret dansk reserveofficer død
Det nye Beredskabsforlig
Din forening har det godt - læs Formandens seneste leder
Vil du være med til at forme den nye Reserveofficersuddannelse i Hæren?
Dansk Forsvar - globalt engagement - Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008
Det nye forsvarsforlig 2010 til 2014
Løjtnantsskolen genåbnet
I chefens ånd...
Medens vi venter.....
Succesfuldt sportseminar for fysisk skadede soldater
Veteranhjem søger yngre frivillige
Danmark får ny veteranpolitik
Fremsyn, Styrke og Vilje
Danske Veteranhjem
Forligsperioden 2010 – 2014 – en status
Reserveofficerer videresendt
To år – tusind Soldaterlegater
Portal for veteraner og deres pårørende!
Du kan også støtte Veteranhjem København som frivillig vært
Formanden for HPRD orienterer - nyhedsbrev til medlemmerne.
Forsvarsforliget - her er planen
ROID om forliget
Notat om anvendelse af OF-R
Officerer af reservens muligheder i fremtidens forsvar - se HOK's skitser!
Sidste hold løjtnanter-R i Hæren udnævnt, og samtidig nedlagdes Løjtnantsskolen ved Hærens Kampskole
Stadig en fremtid