2004-06-16 14:04

Stadig en fremtid for Reserven

Reserven har stadig en fremtid - selvom vi bliver færre!

Af major af reserven Karsten Heiselberg.

Forsvarsministeriet offentliggjorde den 10. juni teksten til det samme dag indgåede forlig om forsvarets ordning fra 2005 - 2009. I de mange siders tekst står bl.a. følgende at læse om reserven:

"Personel af reserven vil fortsat være af stor betydning for forsvarets opgaveløsning i relation til internationale opgaver, men også i relation til uddannelse af forsvarets enheder og totalforsvaret. Som følge af nedlæggelse af mobiliseringsforsvaret og de tilhørende strukturer vil det kvantitative
behov dog falde, hvorfor antallet af reserveofficerer i strukturen tilpasses i løbet af perioden".

Reserven har dermed overlevet som en absolut nødvendig kapacitet, uanset en fremtidig stor grad af stående styrke i det danske forsvar og uanset mobiliseringsforsvarets nedlæggelse. Ganske som Reserveofficersforeningen i Danmark har arbejdet for og påpeget gennem mere end et år.

Nu begynder implementeringsarbejdet. Nærværende artikel er skrevet alene på baggrund af forligsteksten, hvorfor der i forbindelse med selve gennemførelsen kan opstå behov for ændringer til de beskrevne forudsætninger og kapaciteter.

Den internationale tjeneste

Efter Reserveofficersforeningens opfattelse kan reserveofficeren bidrage til den internationale tjeneste således:
*       Ved at være udsendt, som led i en international operation
*       Ved at være forudsætningsskabende for en udsendelse - for eksempel i en terminalkommando, ved deltagelse i uddannelse, øvelsesvirksomhed m.v. af enheder, der skal udsendes
*       Ved at være "stand in" for den, som udsendes.

Deltagelse i den internationale tjeneste må således anskues i et bredt lys. Der er mange måder at reserven kan bidrage til den internationale tjeneste på, således at det sikres, at Danmark fremover kan leve op til forudsætningerne i Forsvarsforliget - nemlig, at kunne opretholde udsendt kapacitet på 2.000 mand ad gangen.

Det fremgår af Forsvarsforliget, at der skal tegnes 4.370 reaktionsstyrkekontrakter, heraf mere end 4.000 i Hæren.

Hæren

I 1 Brigade, som primært vil være bemandet som en stående enhed, vil der formentlig være et
antal funktioner for reserveofficerer, om end få.

I 2 Brigade, som primært vil være bemandet med personel på reaktionsstyrkekontrakter, må der formodes at være et antal funktioner, der kan bemandes med reserveofficerer, velsagtens primært stabsfunktioner.

I divisionstropperne formodes der ligeledes at være et antal funktioner, som skal varetages af reserveofficerer. Funktionerne i CIMIC-kompagniet, som fortsat opstilles i Vordingborg, er oplagt at bemande med reserveofficerer, der ønsker at bidrage direkte til den internationale tjeneste. I løbet af forligsperioden skal det vurderes, om CIMIC-kapaciteten skal øges. Et andet sted, hvor reserveofficerernes civile kompetence med fordel kan anvendes, er i de forskellige logistik-enheder, der bliver endnu vigtigere med det nye forlig, men også i den pulje af funktionelle specialister, som forventes opstillet under HOK, vil der være pladser til reserveofficerer.

Søværnet og Flyvevåbnet

Søværnet og Flyvevåbnet skal gennemsnitligt bidrage med 500 af den førnævnte udsendte kapacitet på op til 2.000 mand.

Det forventes kun i begrænset omfang, at der planlægges brug af reserveofficerer, men spørgsmålet er, om der ikke naturligt opstår et antal funktioner, som reserveofficererne med fordel bør og kan bestride. Søværnets terminalenhed er et godt eksempel herpå.

Totalforsvaret

I relation til det, der fremover benævnes Totalforsvaret, indgår der som nævnt en klar reference til både værnepligt og til personel af reserven. Værnepligten opretholdes, om end på en betydelig ændret måde. Der planlægges indkaldt 6.000 værnepligtige om året. Et antal værnepligtige vil fortsætte i den internationale tjeneste efter gennemført værnepligt, medens resten hjemsendes for at indgå i en fremtidig Totalforsvarsstyrke.

Totalforsvarsstyrken skal indgår i de tidligere lokalforsvarsregioner, som omdøbes til Totalforsvarsregioner. Det forventes, at den samlede Totalforsvarsstyrke vil blive på 12.000 mand. Hertil kommer Hjemmeværnets 3.000-mandsstyrke samt det statslige redningsberedskab.

Personellet, som indgår i Totalforsvarsstyrken, vil modtage en samlet uddannelse på 700 timer, der strækker sig over 4 måneder.

Mobiliseringsforsvaret og dermed territorialforsvaret, som vi kender det i dag, nedlægges. Det betyder bl.a., at kampgrupperne nedlægges, og at de regionale kampbataljoner nedlægges.

Opgaven for Hjemmeværnets 3.000-mands styrke omdefineres, således at denne indsatsstyrke fordeles på de 5 totalforsvarsregioner (de tidligere lokalforsvarsregioner). De pågældende hjemmeværnssoldater uddannes så langt, at de kvalitetsmæssigt kommer på niveau med den nye totalforsvarsuddannelse (700 timer).

Ny føringsstruktur i Totalforsvaret

Der opstilles en ny føringsstruktur i Totalforsvarsregionerne bestående af 800 - 1.200 officerer og befalingsmænd af reserven.

Reservens befalingsmandskorps skal i givet fald således føre totalforsvarsstyrken. Der vil altså i fremtiden være masser af funktioner i Totalforsvarsstyrken, som skal varetages af reserveofficerer.

Forslaget om opbygning af en føringsstruktur i Totalforsvarsregionerne minder meget om det, som ROID har anbefalet over for det politiske niveau.

Hvad nu?

Nu skal Forsvarsforliget som sagt implementeres. Vi vil derfor som reserveofficerer formentlig ikke opleve de store ændringer de næste måneder. Det betyder også, at der ikke er behov for at opsige rådighedskontrakter her og nu.

Hærens Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando har overfor ROID tilkendegivet, at man ikke for nærværende planlægger afskedigelser af reserveofficerer,  men vil afvente implementeringsplanerne og hermed vente indtil det endelige behov for reserveofficerer er opgjort.

Under ét vil det i tjenestemæssig forstand aktive reserveofficerskorps blive mindre. Nogle vil derfor opleve, at forsvaret siger tak for den indsats, som er blevet ydet, men at der ikke længere vil være plads til eller behov for at kunne få en rådighedskontrakt. Lad os håbe, at det da sker på værdig vis.
Reserveofficererne fortjener det.

Foreningen har en fortsat meget stor opgave foran sig med hensyn til at bidrage til og sammen med ministerium og forsvarets øverste myndigheder at få redefineret funktionerne for reserveofficererne, få aftalt hvorledes tjenesteforløb, uddannelsesforløb (herunder både efteruddannelse og videregående uddannelse) og karriereforløb skal etableres, hvorledes fremtidens kontraktstruktur skal se ud og meget, meget mere.