Du er her: Forside > Politisk > Du kan også støtte Veteranhjem København som frivillig vært

2011-06-20 00:01

Du kan også støtte Veteranhjem København som frivillig vært

Veteranhjem København drives udelukkende af frivillige, som sørger for, at der er åbent døgnets 24 timer hele året rundt. Det giver løbende et stort behov for nye frivillige og engagerede personer, som kan byde gæsterne inden for, de kaldes for værter.

Værterne skal være med til at skabe hygge og bidrage med at vedligeholde veteranernes gode kammeratskab ved for eksempel at lytte til dem, sørge for kaffe, og the, og sælge drikkevarer. Kort fortalt skal værterne være med til at gøre Veteranhjem København til et rart sted at være.

Man får ikke løn som frivillig i Veteranhjem København, men taknemmeligheden er til gengæld stor, og man er med til at yde en værdsat indsats for Danmarks veteraner. Når man har vagt, får man dækket udgifterne til transport af veteranhjemmet.

Et tilbud om hygge og velvære.

Veteranhjem København er et tilbud for ALLE slags veteraner, og det er et meget nært samarbejde mellem veteraner og frivillige om at skabe bedst mulige rammer på veteranhjemmet. Der er ikke tale om et egentlig behandlingstilbud, og det er derfor hverken amatør psykologer eller terapeuter, vi søger. Det er derimod folk, der vil engagere sig personligt i at skabe en god atmosfære på veteranhjemmet.

Hvad skal værten kunne?

Det absolut vigtigste som frivillig vært er de menneskelige egenskaber, især når det drejer sig om at lytte. Det kan sommetider være en fordel, at værten selv har haft internationale missioner tæt inde på livet, men det er ikke noget krav. I begyndelsen vil værterne typisk følge nogle rutinerede værter et stykke tid, indtil de selv er rustet til at tage vagter alene.

Det forventes man tager 2 - 4 vagter som min. pr. måned af 4 timers varighed, gerne mere.

Ansøgning.

Har du lyst til at give en hånd med som vært, fremsendes en ansøgning til

holst47hotmail.com med CC Kitsvendsengmail.com

Du vil herefter blive kontaktet af Veteranhjem København, og sammen vil vi aftale en tid for møde, hvor vi kan tale om mulighederne og opgaverne, og hvor vi gensidig kan vurdere, om vi fortsat skal samarbejde.

Læs mere om Veteranhjem København her >>> www.veteranhjem.dk.

Adresse:

VETERANHJEM KØBENHAVN

Roskildevej 54, 2000 Frederiksberg.

Tlf.: 66 11 00 66.


Politisk
Vis alle artikler
Flyverhjemmeværnets opstilling af føringsstruktur til Totalforsvarsstyrken
Østre Landsret har afsagt dom
Forsvaret har brug for dig i den nye regionale føringsstruktur - indbydelse til orienteringsmøde - du kan stadig tilmelde dig.
Såret dansk reserveofficer død
Det nye Beredskabsforlig
Din forening har det godt - læs Formandens seneste leder
Vil du være med til at forme den nye Reserveofficersuddannelse i Hæren?
Dansk Forsvar - globalt engagement - Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008
Det nye forsvarsforlig 2010 til 2014
Løjtnantsskolen genåbnet
I chefens ånd...
Medens vi venter.....
Succesfuldt sportseminar for fysisk skadede soldater
Veteranhjem søger yngre frivillige
Danmark får ny veteranpolitik
Fremsyn, Styrke og Vilje
Danske Veteranhjem
Forligsperioden 2010 – 2014 – en status
Reserveofficerer videresendt
To år – tusind Soldaterlegater
Portal for veteraner og deres pårørende!
Du kan også støtte Veteranhjem København som frivillig vært
Formanden for HPRD orienterer - nyhedsbrev til medlemmerne.
Forsvarsforliget - her er planen
ROID om forliget
Notat om anvendelse af OF-R
Officerer af reservens muligheder i fremtidens forsvar - se HOK's skitser!
Sidste hold løjtnanter-R i Hæren udnævnt, og samtidig nedlagdes Løjtnantsskolen ved Hærens Kampskole
Stadig en fremtid