Er du klar til at gøre en forskel og styrke Danmarks forsvar?
Meld dig ind i dag og styrk din faglige og sociale udvikling i Reserven
Vores forening arbejder dedikeret for at opretholde en effektiv Reserve til gavn for Danmark.
Vores historiske rødder er at organisere reserveofficererne, men i dag repræsenterer vi alt personel af Reserven.
Ved at blive en del af vores fællesskab, bidrager du ikke kun til Danmarks sikkerhed, du får også rig mulighed for personlig og faglig udvikling.
Vi tilbyder spændende udlandsrejser, feltsport og skydeaktiviteter. Du er garanteret nogle gode bekendtskaber og et godt netværk. Samtidig får du adgang til inspirerende foredrag og andre aktiviteter, der fremmer en troværdig dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Vores aktiviteter kredser alle om forsvaret, Reserven og naturligvis dig og din rolle i et moderne forsvar.
Som medlem af HPRD bliver du en del af et landsdækkende netværk organiseret i 9 lokale kredse. Vi samarbejder tæt med Forsvarsministeriets myndigheder om at forbedre vilkårene for vores reservister, ligesom vi arbejder hånd i hånd med andre forsvarsvenlige organisationer både i Danmark og internationalt.
Meld dig ind i dag og styrk dine forudsætninger for at blive en bredt anvendelig officer eller reservist. Vi lover dig gode oplevelser og stærke bekendtskaber.