NATO Ledelseskursus for unge reserveofficerer i Sofia, Bulgarien

NATO Ledelseskursus for unge reserveofficerer i Sofia, Bulgarien

Den 68. CIOR-kongres bliver i starten af august afholdt i Sofia i Bulgarien, og igen i år vil YROW (Young Reserve Officers Workshop) blive afholdt i forlængelse heraf. Danmark stiller på ny med en delegation af yngre reserveofficerer fra graden SL til KN. Såfremt du har mod på en spændende uge i selskab med unge officerer fra NATO- og PfP-landene, er det nu du skal sende din ansøgning.

Programmet vil indeholde forskellige workshops, med den mest dominerende aktivitet værende en NATO simulationsøvelse. Herudover vil der være foredrag i ledelse, mødestrategier og kunsten at skabe et netværk, samt kulturforståelse og forhandlingsstrategi. Det ugelange kursus afsluttes med en gallamiddag som absolut er oplevelsen værd, hvor der er rig mulighed for at socialisere sig på tværs af nationaliteter, og få udbygget sit faglige og personlige netværk.

For at kunne deltage skal du opfylde følgende krav:

  • Medlem af HPRD
  • Reservekontrakt med forsvaret
  • Grad af SL, LT, PL eller KN
  • Din enhed er villig til at indkommandere dig til aktiviteten.

Da det kan være en udfordring at overtale din enhed til at indkommandere dig til aktiviteten så er det værd at nævne at HPRD betaler kursusgebyr, rejseudgifter og timedagpenge. Din egen enhed afholder derfor kun udgifterne til arbejdstiden.

Ansøgningsfristen er 25. juni 2015.

Du udarbejder selv din motiverede ansøgning, men husk at anføre MA og CPR nummer.

Ansøgninger sendes til LT-R Simon Grøn på simon.groen@me.com, hvor du også kan henvende dig såfremt der skulle være nogle spørgsmål. Både angående praktiske forhold, men også om kurset generelt.

Yderligere information om den overordnede organisation CIOR kan findes på www.cior.net , hvor der også kan indhentes information om formål, organisation og opgaver for YROW samt det foreløbige program for ugen.