Nyt fra Københavnskredsen

Det er nogle måneder siden, I sidst har hørt fra os. Men nu har vi nyt på programmet:

Fyraftensmøde på Christiansborg med Naser Khader

Formanden for Folketingets Forsvarsudvalg, Naser Khader (K), giver et oplæg om den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Mellemøsten. Der vil blive sat særlig fokus på Hormuz-strædet.  Efter oplægget vil der være mulighed for spørgsmål.

Tid:

Onsdag 9. oktober 2019 kl. 16-17 (mød kl. 15.45)

Sted: Christiansborg. Møde ved Folketingets besøgsindgang i Rigsdagsgården (til højre for hovedtrappen). Her er der adgangskontrol, scanning af person og bagage ligesom i en lufthavn. Det tager lidt tid.

Tilmelding: Send mail til Jens Graff på jg@hprd.dk. Heri oplyser du navn(e), grad, mail, og evt. mobil på alle deltagere. Maks. 25 deltagere. Deadline for tilmelding er 7. oktober. Jens Graff har mobil 31 500 551.

————————————————————–

Senere følger invitationer til et besøg på Rumæniens Ambassade i november, og julearrangementet bliver et besøg i de kongelige stalde på Christiansborg. Københavnskredsens generalforsamling er fastsat til onsdag 5. februar 2020 kl. 18.

Dansekursus. I januar-februar gennemfører vi for 20. sæson i træk et intensivt dansekursus over 7 uger på Frederiksberg Slot; dette annonceres også senere; alle tidligere deltagere i de seneste tre sæsoner får automatisk en direkte invitation.

HPRD’s 100 års jubilæum i 2020

Herved henleder vi opmærksomheden på, at hovedforeningen HPRD markerer sit 100 års jubilæum næste år. Vi vil opfordre vore medlemmer til at notere lørdag 25. april 2020. Der bliver stor fest om aftenen, hvor man får en god anledning til at finde selskabsuniformen og de smukke rober frem. Det vil I senere høre mere nærmere om.