OPVARMNING TIL NÆSTE FORLIG: FORTÆLLINGEN OM FORSVARET SKAL STYRKES

// Af Jeanette Serritzlev, militæranalytiker på Forsvarsakademiet, reserveofficer

Forsvaret er med jævne mellemrum omdrejningspunkt for mediesager.
For godt og skidt. Eller rettere; mediesager har måske en tendens til mest at være i sidstnævnte kategori. Men uanset sagens indhold synes der at være en afgrund mellem dem, for hvem Forsvaret betyder noget særligt, enten qua egen eller nærmeste families tilknytning, og dem,
der så at sige befinder sig på den anden side af hegnet. En afgørende forskel. For det betyder, at det er sværere at diskutere forsvars- og sikkerhedspolitik, når alt skal gøres op i, hvor mange sygeplejersker eller pædagoger man kunne få i stedet.

”Vælgerne går op i flere sygeplejersker; ikke soldater,” sagde daværende kommitteret for Hjemmeværnet, MF (S) Bjarne Laustsen engang til et foredrag og formåede at provokere tilhørerne, selvom han desværre unægtelig har en pointe: Man vinder ikke de danske vælgeres gunst på forsvars- eller sikkerhedspolitik.

I de gode, gamle koldkrigsdage var det lettere. Folk ville også dengang have ordentlig sundhedspleje, men mange byer havde både et sygehus og en garnison. Værnepligtsindtaget gjorde, at hvis ikke ens egen søn, så havde eller skulle i hvert fald naboens søn ind som soldat. Forsvaret var på den vis præsent for den almindelige dansker; der var soldater i gadebilledet.

Der er også sket en stor forandring siden ’de store missioner’ i Irak og Afghanistan for blot 10 år siden – hvor medieinteressen var en anden, og hvor mange danskere kendte en udsendt eller veteran. Det er ikke kun på grund af COVID-19, at der er færre soldater i den offentlige trafik. Terrortrussel og almindelig uønsket opmærksomhed får mange til at skifte til civil, før de hopper på toget eller bussen. Det har den afledte konsekvens, at det fjerner synlighed. I Storbritannien har man derfor i forbindelse med ’Reservisternes Dag’ indført, at folk med reservekontrakt denne dag bærer uniform på deres civile job¹. En enkelt, men tydelig måde at skabe synlighed på. Mange, der har rejst tjenesteligt i USA, har oplevet fremmede på gaden takke for indsatsen, ’Thank you for your service’, også selv om man står i en udenlandsk uniform. Det vidner om opfattelsen af Forsvaret som noget, der gælder hele befolkningen.

Det norske forsvar lykkedes godt med at formidle budskabet, da de i 2018 lancerede filmen ’Fantastiske ingenting’², der stiller de retoriske spørgsmål ”Hvorfor skal vi have nye kampfly?” og ”Hvorfor er vi medlem af Nato?” Filmen opsummerer det med: ”Hvad ønsker vi, at der skal ske? Ingenting. Fantastiske ingenting.” Filmen sælger et stærkt budskab, et narrativ, om man vil. Det narrativ kunne også styrkes i Danmark. Det handler ikke ’bare’ om synlighed og rekruttering. Mere kommunikation er ikke nødvendigvis bedre kommunikation. Men det handler om at skabe forståelse for et moderne trusselsbillede, som fordrer et stærkt og fleksibelt forsvar. Et forsvar, som kan deployeres internationalt, og som kan løse opgaver nationalt og i rammen af Rigsfælleskabet. En forståelse for samspillet mellem Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabet – og værdien af den indsats, som leveres af både reservister og frivillige – og at disse elementer udgør en væsentlig del af samfundets sikkerhed og robusthed. Jeg kan tage fejl, men det er ikke mit indtryk, at dette væsentlige element i at skabe og sikre et robust og trygt samfund står lysende klart i den brede offentlighed.

Vi må bare erkende, at det har en betydning, når garnisonen lukker og bliver omdannet til privatboliger med nye gadenavne som eneste reminiscens af tidligere tider. Den naturlige accept og forståelse af Forsvarets rolle risikerer at forsvinde, når den allestedsnærværende tilstedeværelse gør det. ”Et godt forsvar gavner freden” stod der engang på sukkerposerne i feltrationen. Så kort kan budskabet formuleres i sin essens. Men det skal siges højt for at blive hørt og gentages for at blive forstået.

 

📸: Værnepligtige afsøger et køretøj under feltøvelse II i april i Oksbøl Skyde- & Øvelsesterræn.
Foto: Rasmus Christopher Franck, Forsvarsgalleriet.