Skal du med på faldskærmskursus?

vinge
HPRD inviterer igen i 2013 til faldskærmskursus. Årets faldskærmkursus finder som sædvanlig sted i Holland hos Paracentrum Texel på en af de nordfrisiske øer i Nordsøen.

Der er afrejse LØR 3 AUG 2013 morgen fra Svanemøllens Kaserne med opsamling langs motorvejen over Fyn og Sønderjylland. Hjemkomst forventes senest FRE 9 AUG afhængig af vejret under kursus.

Kurset omfatter undervisning og træning med fem static line spring fra 1.200 m, der efter gennemført kursus giver ret til at bære den hollandske faldskærmsvinge på sin uniform. Alternativt kan tilmeldes fem static line spring plus et frit fald fra 4.200 m med to instruktører – the Total Jump Experience. Der er for tidligere deltagere mulighed for at tilmelde sig AFF kursus med syv frit fald spring fra 4.200 m med instruktør. Alle begyndere anbefales at springe med firkantet skærm, der er styrbar og kan bremses ned i fart i landingen.

Der er et kursus i samme periode, hvor der springes med rund faldskærm, hvis nogle med nostalgiske tendenser vil springe old fashion. Det er en type faldskærm, der kræver lidt mere for at undgå skader på ben og ankler i landingen.

Indkvartering finder sted på Hotel de Kievit på flersengsstuer med morgenmad.

Forsvaret stiller KØTJ til rådighed for militære personer og HPRD yder et tilskud på DKK 500 per deltager på nedennævnte pris, der er medlem af HPRD. Det er en betingelse for deltagelse, at deltagere inden tilmelding til turen tilmelder sig ”A – feltsport” på www.feltsport.dk

Der må kun transporteres personel med et MA-nummer i Forsvarets køretøjer. Familie og venner kan også tilmeldes uden transport.

Deltagere skal medbringe godkendt lægeerklæring. Der er en almindelig maksimalvægt for springere på 105 kg, der kan fraviges efter nærmere undersøgelse under iagttagelse af springerens højde og kropsbygning.

Priser:

  • Static line kursus: DKK 3.525,50 (DKK 3.025,50 for medlemmer af HPRD)
  • Total Jump Experience: DKK 4.575,00 (DKK 4.075 for medlemmer af HPRD)

Static line er enten rund eller firkantet skærm. TJE er kun med firkantet skærm.

Prisen omfatter transport (militær), hotel, morgenmad, 4 overnatninger og faldskærmskursus.

Aftensmaden kan være a la carte på hotellet eller efter deltagernes ønske. Afhængig af vejret kan det blive nødvendigt at tilkøbe ekstra overnatning. Kurset starter SØN 040900 B AUG, så det er bedst at ankomme dagen før.

Turen kræver aktive deltagere, da deltagerne selv udfører services omkring den praktiske gennemførelse.

Der bliver udnævnt en holdfører og en kassemester. Der bliver lidt fælles udgifter til bropenge, færge, vand og frugt under kursus, m.v. i størrelsesordenen kr. 150 – 200 afhængig af antal deltagere. Deltagere bosiddende i København og omegn står for at afhente og aflevere bilerne eventuelt dagen før afgang.

Yderligere spørgsmål kan rettes til MJ-R Jørgen Mertz på 51 50 08 86 eller jorgenmertz@hotmail.com.

Se mere på: parawings.com

Tilmelding:

Aftalen om deltagelse er en aftale mellem den enkelte deltager og Parawings.

Tilmelding sker på hjemmesiden: parawings.com/kurser

Her tilmeldes på det ønskede kursus (firkantet, TJE eller rund) med alle private data. Følg instruks om betaling. Efter tilmelding hos Parawings sendes mail til jorgenmertz@hotmail.com med oplysning om opsamlingssted, navn, grad, MA-nummer, telefon og e-mail for at deltage i den militære transport til Texel.

Links:

www.paracentrumtexel.nl/international

www.hoteldekievit.nl

www.paracentrum.com