Dansk-Tysk samarbejde

17. november 2025 12:49 , af Birger Kjer Hansen

Ud over det praktiske samarbejde, der i forvejen gør sig gældende hen over landegrænsen i Sønderjylland/Slesvig på både veteranområdet og reservistområdet, er HPRDs forbindelse også til den tyske ambassade i København de senere år blevet forstærket.

Efter sommerferien er det forstærkede samarbejde bl.a. kommet til udtryk gennem at være inviteret til dels den 20. oktober 2025 at lade sig repræsentere i forbindelse med markeringen af den tyske genforeningsdag den 3.. oktober i København (“Tag der Deutschen Einheit”, som har været er en tysk national festdag siden 1990), dels den 16. november 2025 at lade sig repræsentere i forbindelse med afholdelsen af den tyske nationale mindedag (“Volkstrauertag”), hvor de faldne i begge verdenskrige og i øvrigt ofre af alle befolkninger mindes.

“Tag der Deutschen Einheit” blev gennemført som reception i det centrale København med den nye tyske ambassadør i Danmark, fru Anke Meyer, og overborgmesteren fra Hansestaden Bremen, Dr. Andreas Bovenschulte, som værter. 

“Volkstrauertag”-arrangementet bestod i en kranselægningsceremoni på Vestre Kirkegård i København ved de “Tyske Grave”, og HPRD lagde i den forbindelse også krans sammen med Danmarks Veteraner og en række ambassader. Ud over ambassadørens tale og en bøn for de omkomne blev af en trompetist fra Den Kongelige Livgarde afspillet melodien “Ich hatt´ einen Kammeraden” (melodi og sang af den tyske folkesanger “Heino” fra 1977). 

Ceremonien blev efterfulgt af en gudstjeneste i den tyske kirke i København, Sankt-Petri-Kirke, med efterfølgende reception samme sted.

På fotoet ses fra venstre tidligere HPRD formand Birrger Kjer Hansen, den nye tyske ambassadør i Danmark, hendes excellence fru Anke Meyer, medlem af HPRD bestyrelsen Bo Steenhus Hansen og den tyske militærattaché i Danmark, kommandørkaptajn Michael Sichler.

HPRD var repræsenteret ved begge lejligheder ved henholdsvis formand Jesper Schneider og medlem af bestyrelsen Bo Steenhus Hansen.

Det dansk-tyske samarbejde på reservistområdet er således i god gænge, og grundlaget for yderligere at konkretisere samarbejdet i form af konkrete , “grænseoverskridende”aktiviteter til gavn for personel af reserven er således til stede.

Billederne er fra “Volkstrauertag”.