CISOR står for Confédération Interalliée des Sous-Officiers de Réserve, eller på engelsk: Interallied Confederation of Reserve Non-Commissioned Officers (det tidligere AESOR – ”Association Européenne des Sous-Officiers de Réserve”).
CISOR er den europæiske organisation for befalingsmænd af reserven, og blev grundlagt i 1963 på den franske flådestation i Toulon.
Organisationen mål er:
- At bidrage til en fælles identitet for reservepersonel indenfor EU landene
- At fremme militære færdigheder, teoretisk og praktisk for alle medlemmer, for at medvirke til udviklingen af en konstant forsvars og sikkerhedsmæssig ånd.
Medlemslandene tæller i øjeblikket Østrig, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanien, Schweiz og Slovenien.
Hvert år arrangerer CISOR en kongres for de lande som er medlemmer. På kongressen diskuteres forskellige emner relateret til forsvar og sikkerhed, så som relationerne mellem forsvaret og det civile samfund.
Hvert andet år, i de ulige år, afholder CISOR en militær idrætskonkurrence. CISOR konkurrencen er en militær 7-kamp for 3 mandshold, som forløber over to dage. De syv discipliner er skydning, håndgranatkast, pistolskydning, orienteringsløb, svømning/forhindringssvømning, forhindringsbane og terrænløb. Danmark deltager i konkurrencen med personel af alle grader.