Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark er i sig selv en partipolitisk neutral organisation. HPRD sikkerhedspolitisk udvalg udtrykker HPRD’s holdning til Forsvars og Beredskabspolitiske emner.
Udvalget har til formål at analysere, planlægge og koordinere HPRD’s overordnede kontakt til det politiske miljø for herigennem at danne forudsætninger for HPRD’s overordnede formål som defineret i HPRD’s love §3.
Er du medlem af HPRD og interesseret i at bidrage i udvalget så skriv på sikkerhedspolitiskudvalg@hprd.dk.
Formålet opnår vi blandt andet gennem løbende dialog med Forsvarsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, foretræde for Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget, samt ad hoc møder med forsvarspolitiske ordførere og andre nøgleinteressenter indenfor forsvarsområdet.
Igennem vores dialog søger vi at orientere om emner af relevans for Reserven, samt ikke mindst belyse udfordringer og komme med anbefalinger til beslutningstagerne for at bidrage til en optimal udnyttelse af reservister til gavn for Danmarks forsvar.
Til at understøtte det politiske arbejde udgiver HPRD løbende anbefalinger hvori vi kommer med anbefalinger til de rammer og vilkår der er nødvendige for at opbygge, opretholde og videreudvikle en troværdig reserve. Vi bestræber os grundlæggende på ikke at give konkrete militærfaglige løsninger på organisationer og materiel, men fokuserer i stedet på de overordnede betingelser for Reserven, gerne med udgangspunkt i eksempler på effektive best-practices erfaret gennem vores tætte samarbejde med søsterorganisationer i de nordiske og øvrige nabolande.
Nedenfor et uddrag af HPRD's fremlæggelse under foretrædet:
Bottom line up front
HPRD er bekendt med indholdet af Forsvarets analyser fsva både mobilisering og reserven, og vi har haft gode og konstruktive drøftelser med såvel Forsvarskommandoen og Departement.
Formålet med vores foretræde i dag er todelt:
Siden sidst
Vi sad her foran udvalget for lidt over et år siden. Dengang talte vi om vores anbefalinger vedrørende mobilisering og reserve i lyset af trusselsbilledet og personelsituationen. Siden da er trusselsbilledet blevet markant forværret. Personelsituationen er heller ikke blevet bedre. Vores anbefalinger er derfor stadig gældende – men behovet for handling og beslutning er blevet endnu mere presserende.
2025 har efter vores opfattelse markeret et skifte i hele forsvarsdebatten:
Det betyder, at tiden nu er inde til at genskabe en troværdig forsvarsmodel – en model vi selv havde for blot 20 år siden, og som vores nordiske naboer stadig har.
Personelsituationen – og løsningen
Forsvaret er, som forsvarschefen selv har formuleret det, udfordret på sin personelmæssige absorberingsevne.
Samfundsårsagerne er velkendte Forsvaret er som alle andre påvirket af dem:
Men udfordringen er ikke ny. Og løsningen er det egentlig heller ikke. Når vi ser historisk på det – uanset om vi kalder det landeværn, mobiliseringsforsvar eller reserve – har svaret altid været det samme: Mennesker med ét ben i det civile og ét i det militære. Det, Sir Winston Churchill døbte “twice the citizen”.
Det er netop denne klassiske løsning, vi skal tilbage til – blot i en moderne og tidssvarende form. For det giver mening at opretholde en betydelig, men latent kampkraft blandt borgerne, som hurtigt kan omsættes til operativ effekt af forsvaret, når nødvendigheden byder det.
Den operative reserve
Forsvaret er allerede i dag dybt afhængigt af reservister, der kan træde til med kort varsel – ikke kun i krig.
Et mobiliseringsforsvar baseret på tidligere værnepligtige og operative reservister er Reserven.
De to kan ikke adskilles.
Den strategiske reserve
Men det er ikke nok kun at tale om forsvarets mobiliseringsstyrke.
Når Alexander Stubb taler om én million finske soldater, skal man vide, at det finske forsvar kun mønstrer ca. 280.000 af dem.
Resten er reservister, der ikke længere er tilknyttet operative enheder – det er tidligere værnepligtige og fastansatte, som fortsat er forpligtet frem til pension - per lov.
Det er ikke det finske forsvar, der vedligeholder de reservister. Det gør reservistorganisationerne.
Den samme model – hvor cirka en tredjedel af reserven indgår i krigs- og mobiliseringsstyrken, mens resten er forankret i samfundet – kender vi fra både Sverige og Norge.
Med et dansk værnepligtsindtag på 7.500 årligt – plus afgående fastansatte – vil Danmark over tid kunne opbygge en reserve på knap 400.000, hvis alle er forpligtet frem til pensionsalderen. Den del af reserven, der ikke indgår i mobiliseringsstyrken, udgør det, vi tidligere kaldte personelerstatning - Det er den strategiske reserve.
Den giver samfundsmæssig robusthed.
Den giver folkelig forankring.
Den giver dybde i forsvaret.
Den strategiske reserve kræver ikke nødvendigvis uniformer, våben eller tvungen uddannelse.
Men ved at være reservist i hjerte og sind – og ved at have mulighed for af egen vilje, ulønnet at deltage i basale vedligeholdende aktiviteter i sin fritid gennem HPRD – skaber vi den stærkest mulige rekrutteringsplatform til Hjemmeværnet og til de mere forpligtende kontrakter i mobiliseringsstyrken.
Hvad giver det Danmark?
En strategisk reserve på op til 400.000 er ikke urealistisk – og det er ikke bare en papirtiger.
Det er:
Vores tilbud
Vi reservister er klar:
Forudsætningerne – prisen
Men ret og pligt skal følges ad.
Afslutning
Når I i udvalget skal tage stilling til en snarlig delaftale om mobilisering og reserve, så husk dette:
En samlet reserve skal altid være 3 gange større end selve mobiliseringsstyrken.
Det er sådan, det fungerer i alle værnepligtsbaserede forsvar. Det var sådan, vi selv gjorde – indtil for 20 år siden.
Som H.M. Kong Frederik X sagde i sin nytårstale:
“I virkeligheden har pligten til at værne hverken alder eller udløb. ”
Tak for ordet.
