2025 blev i sandhed et år præget af uvejr i det sikkerhedspolitiske landskab. Den internationale orden, som vi gennem årtier har taget for givet, er under hastig forandring, og verden synes dag for dag at blive både mere usikker og mere uforudsigelig. Stormagtsrivalisering sætter i stigende grad dagsordenen og udfordrer ikke blot vores forståelse af demokrati, men også vores grundlæggende opfattelse af national uafhængighed, suverænitet og territorial integritet. Diktatorer, despoter, oligarker og autokrater former konturerne af en ny verdensorden, alt imens den vestlige verden vakler, og sprækker opstår i ellers velkendte alliancer. Og her, blot få dage inde i det nye år lyder varslerne ilde for 2026.
Vi gik ind i 2025 med et håb om en snarlig vedtagelse af den længe ventede delaftale for Mobilisering og Reserven – en aftale, der allerede året før var blevet udskudt ad flere omgange. Virkeligheden blev imidlertid en anden. Blandt andet som følge af den sikkerhedspolitiske situation blev året igen præget af det velkendte militære udsagn: “Skynd Dem hen og vent!” Men når vi her ved tærsklen til et nyt år endnu engang kigger i HPRD’s sjældent helt glasklare krystalkugle, tillader jeg mig alligevel en forsigtig optimisme. For første gang i længere tid kan vi for alvor ane konturerne af det, der kan blive den delaftale, vi så længe har arbejdet for.
Særligt årets sidste måneder har budt på mange konstruktive og seriøse drøftelser om mobiliseringsforsvar og reserve – højt som lavt. I Forsvarskommandoen, i departementet, på Christiansborg og ikke mindst i medierne er der opstået en langt bredere og mere moden samtale om, hvad et moderne dansk forsvar reelt kræver. Året har ganske vist været præget af forsinkelser, men realiteternes udvikling har samtidig tydeligt bidraget til at modne forståelsen for behovet for et mere ambitiøst og mere omfattende mobiliseringsforsvar. Denne erkendelse findes i dag både militært, politisk og i samfundet som helhed.
Der er i stigende grad en fælles forståelse af, at der skal investeres i Reserven. Et mobiliseringsforsvar er ikke gratis – men det er kosteffektivt, realistisk og frem for alt opnåeligt. Mit klare indtryk er derfor, at vi går ind i 2026 med en reel mulighed for at lægge fundamentet til et forsvar, der over tid kan blive både troværdigt og bæredygtigt. Et forsvar baseret på bred folkelig forankring i værnepligt, reserve og samfundets samlede vilje til at værne om Danmark.
For HPRD har den udeblevne delaftale også haft konkrete konsekvenser. Den har forsinket vores egne ambitioner om i endnu højere grad at understøtte en større, mere mangfoldig og mere aktiv reserve – sådan som vi blandt andet kender det fra vores søsterorganisationer i de øvrige nordiske lande. Fælles for disse organisationer er, at de gennem etablerede samarbejdsaftaler varetager en række konkrete opgaver for deres respektive forsvar. Det kan være militære kompetenceløft, vedligeholdelse af basale færdigheder og enkeltmandsuddannelse samt understøttelse af både mobiliseringsstyrken og den bredere strategiske reserve af personel, der ikke længere indgår i egentlige mobiliseringsenheder. Det er tanker og modeller, vi i HPRD både kan og ønsker at tage ansvar for – når forsvaret er klar til det.
Mens vi har ventet, har vi ikke siddet stille. Tværtimod har vi i 2025 skruet op for indsatsen på de områder, hvor vi selv har indflydelse. Områder, hvor vi kan øge vores relevans ved at støtte forsvaret, styrke forsvarsviljen, bidrage til samfundsdebatten og – ikke mindst – skabe konkret værdi for vores medlemmer.
Et af de initiativer, der allerede har vist sit værd, er etableringen af en række udvalg, der supplerer bestyrelsen og styrker det frivillige arbejde. Samtidig har vi turdet gentænke og forny flere af foreningens historiske traditioner. Den årlige hæderstegnsoverrækkelse blev i 2025 gennemført som en del af en flot HPRD Gallafest arrangeret af Københavnskredsen. Foreningens fødselsdag blev for første gang markeret med et HPRD Feltsportsmesterskab ved Lillebæltskredsen, og det traditionelle forårsmøde ved generalforsamlingen blev erstattet af faglige indlæg ved Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Initiativerne blev positivt modtaget og planlægges gentaget i 2026.
Udvalgsarbejdet har generelt været præget af høj aktivitet. Aftaleudvalget fik Overenskomst 24 sikkert i hus og tog samtidig de første skridt i retning af Overenskomst 2026. Kommunikationsudvalget og det Sikkerhedspolitiske Udvalg har ydet en markant indsats for foreningens eksterne synlighed og indflydelse. HPRD har været repræsenteret bredt – fra seminarer med Dansk Erhverv og deltagelse i Lønmodtagernes Topmøde til møder med politiske ordførere og en betydelig synlighed i aviser, radio, tv og på egne platforme.
Tjeneste-, Uddannelses- og Karriereudvalget repræsenterede Danmark i internationale drøftelser om Professional Military Education for reservister i England sammen med alliancepartnere. Vores nystartede Historiske Udvalg har lagt stærkt fra land, ikke mindst gennem samarbejdet med Hærens Officersskole om indretningen af Reservens lokaler på Frederiksberg Slot. Dette arbejde kulminerede med en flot åbningsceremoni i begyndelsen af januar med deltagelse af vores protektor, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.
Også Cyberudvalget har markeret sig stærkt i 2025. Udvalget har opbygget et egentligt cybernetværk i HPRD, gennemført en lang række aktiviteter – både online og fysisk – og indgået en spændende samarbejdsaftale med Foreningen for Danske Cyber Alumner. Kronen på værket var præsentationen af det grundigt udarbejdede strateginotat “Forsvarets cyberreserve”.
Internationalt har HPRD fastholdt sit engagement i CIOR, CISOR og CIOMR for henholdsvis officerer, sergenter og militært sundhedspersonel. Særligt arbejdet i CIOR har været krævende, da Danmark aktuelt indgår i det fællesnordiske præsidentskab og dermed er medansvarlig for samarbejdet med NATO Committee for Reserves samt rådgivningen af NATO på vegne af reservistorganisationerne. Samtidig forbereder vi os på fra sommeren 2026 at overtage det fulde præsidentskab af CIOR for de efterfølgende to år – det bliver spændende. De nordiske og bilaterale samarbejder – med blandt andet Norge, Sverige, Finland, England og Tyskland – er fortsat en væsentlig kilde til faglig inspiration og internationale aktiviteter.
Mest markant har igen i år været Aktivitetsudvalgets omfattende indsats. Udvalget har gennemført et hidtil uset antal arrangementer og aktiviteter i både ind- og udland. Kendte succeser som DOSB, Nijmegen-marchen, arktiske vinterkursus, faldskærmsaktiviteter og webinarer er blevet gentaget med stigende interesse. Hertil kommer nye initiativer som det Østrigske Idrætsmærke, hollandske TMPT, patruljekonkurrencer, skydekonkurrencer og medic-konkurrencer hos alliancepartnere over næsten hele Europa. Aktiviteter, der styrker både militære kompetencer, faglige netværk og motivation – særligt blandt vores mange yngre medlemmer.
Der er en tydelig efterspørgsel efter fællesskab, nationalt såvel som internationalt. Mange mødes første gang gennem HPRD’s aktiviteter, og her opstår venskaber, netværk og oplevelser for livet. Det giver den ekstra energi, der skal til for at yde sit bidrag til forsvaret gennem et langt liv i Reserven.
Alt i alt har 2025 – trods manglen på en delaftale – været et hæsblæsende og aktivt år. Reserven er vokset, og foreningen ligeså. Meget peger på, at 2026 bliver endnu mere intenst – internt i HPRD, i forsvaret og geopolitisk. Vi i Reserven skal som altid være klar. Med både bekymring og optimisme. Med alvor og begejstring. Klar til forandringerne, klar til større engagement og klar til større forpligtelser. For det er nødvendigt.
Afslutningsvis vil jeg citere Hans Majestæt Kongen fra hans nytårstale, i håbet om at det udsagn former startskuddet på Mobiliseringsforsvarets tilbagevenden: “I virkeligheden har ‘pligten til at værne’ hverken alder eller udløb. Vi er alle forpligtet til at tage vare på vores land, og vi har et moralsk og menneskeligt ansvar over for hinanden. Den pligt trækker ingen frinummer fra.”
