Nu kan du søge om optagelse på Young Reserve Officers Seminar

15. februar 2026 12:51 , af Ronny Benjamin Vossen
Kan du afsætte fire dage i slutningen af april og er du motiveret for at skabe nye internationale netværk og udvide dit CV? Så har du lige nu mulighed for at søge om optagelse på Young Reserve Officers Seminar. Dette faglige udviklingsseminar, giver dig indsigt i NATO og militærfaglige indlæg kombineret med gode diskussioner og input fra de deltagende nationer.

Tid og sted: Brasov, Rumænien 21. april – 25. aptil 2026

Ansøgningsfrist:  1. marts

Faglige udbytte:

  • Kunne samarbejde med koalitionspartnere i et joint miljø
  • Kunne anvende militært engelsk i opgaveløsning med kollationspartnere.
  • Kendskab til beslutningsprocesser i NATO
  • Kendskab til koalitions- og NATO-partnere samt nuværende trusler mod NATO
  • Indsigt i militærfaglige emner som f.eks. Cyberwarfare, informationsoperationer, militær ledelse og forhandling.

Økonomi:
Udgifterne til rejse, time/dag penge, indkvartering, kursusgebyr og evt. overarbejde afholdes af HPRD. Din reserveentitet skal blot garantere selve inkommanderingsdagene. Vi opfordrer alle medlemmer af HPRD til at deltage. Er du ikke medlem, koster det 200 kr. i servicegebyr. 

Krav:

  • Du er officer af reserven og har en rådighedskontrakt med Forsvaret.
  • Du har rang op til og med MJ-R
  • Du kan formulere dig flydende på engelsk i både skrift og tale

Hvordan søger jeg?
Tal med din chef og få godkendt fire indkommanderingsdage. Derefter sender du en ansøgning med en kort motivation, rang, entitet, og ordrenummer fra din enhed til kontering af de godkendte IKD. Mailen sender du til den danske delegationsfører MJ-R Ronny Vossen på mail rvr@hprd.dk.  

Læs mere om Young Reserve Officers Seminaret her: 

https://cior.net/activities/young-reserve-officers-programme/ 

Link til invitation og tilmeldingsblanket

 

Har du ikke mulighed for at deltage i seminaret den 21-25 april, afholdes der også en lidt længere Workshop i perioden 2-8. august 2026. Denne workshop "Young Reserve Officers Workshop" foregår også i Rumænien, dog i Bucharest. Ansøgningsproceduren er den samme og fristen er 15. juni 2026.