I skrivende stund er der gået 8 ½ måned, siden Rusland invaderede Ukraine og det nationale kompromis. Siden midsommer har denne forfærdelige krig og de afledte konsekvenser budt på udfordringer, som umiddelbart synes at have flyttet fokus fra selve krigen.

Efter 2 år med Covid-19 restriktioner og –nedlukninger, hvor alle danskere lærte at spare og vente.

Vi venter stadig, mens Danmark og Forsvaret igen befinder sig i et vakuum efter en lang valgkamp, mens vi venter på at få en ny regering og et nyt forsvarsudvalg

Reserven har også lært at vente - vi venter fortsat på at opleve den styrkelse af Reserven, som allerede blev varslet i indeværende forsvarsforlig. Fra politisk hold blev der med det nationale kompromis i marts 2022 italesat forventninger om en yderligere styrkelse frem mod 2033.

Spændende og interessant bliver det at få afsløret, om vi skal vente til 2030 eller senere for se hvilke konkrete handlinger, der udløses af de flotte paroler om at få genindført et territorialforsvar med en synlig og veltrænet Reserve.

Af de grunde er det HPRD’s største juleønske, at vi snarest muligt får en forsvarsminister og et forsvarsudvalg, der ikke bare er fungerende, så arbejdet med det fremtidige forsvar og fremtidens Reserve kan komme i gang.

Dernæst er det HPRD’s ønske, at der inden 2025 er genindført en reel værnepligt for begge køn med mindst 20% af hver fødselsårgang og af mindst 9 måneders varighed, at få uddannet et markant større antal værnepligtige befalingsmænd og at få genindført en uddannelse af værnepligtige løjtnanter med mindst 150 – 200 udnævnelser om året.

Drømmetænkning?

Egentlig ikke – dette er ganske enkelt nødvendigt, såfremt et territorialforsvar med en stærk Reserve som kernebemanding skal reetableres – og særligt når størstedelen af det nuværende korps af officerer og befalingsmænd af reserven forlængst er pensioneret i 2033.

HPRD forventer derfor, at barren for ambitioner og implementeringsvilje sættes højt, så dette arbejde og den militære hjælp til Ukraine ikke ender i en diskussion om ”enten-eller” men om ”både-og”. Kun på den måde kan Danmark undgå en pinlig sidsteplads blandt NATO’s medlemslande, for så vidt angår tidspunktet for at nå 2 % af BNP og Danmarks bidrag til styrkemålene.

Ganske som rastløse Didi og glemsomme Gogo småskændes og ikke kommer ud af stedet, mens de venter på den ukendte mand, spiller Godot beklagelig vis også en usynlig hovedrolle for Reserven.

Godot har tilsyneladende både fået ansvaret for at blokere for OK 21 (intet nyt!) og indkøb af uniformer, køretøjer, ammunition o.l. til vedligeholdelse af militære færdigheder for både fastansatte, værnepligtige og reservister.

Godot er tilsyneladende også nøglemedarbejder vedr. myndighedernes praktiske HR-arbejde med at efterleve FPS’ administrative bestemmelser, herunder ved rettidig gentegning af reservisters kontrakter og håndtering af karriereplanlægning, hvorunder indgåelse af uddannelsesaftaler er en naturlig del.

HPRD’s grænsedragningsaftale med HOD er enkel at anvende – enheder og myndigheder, inkl. Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) skal blot forvalte efter de almindelige regler.

Opstår et spørgsmål, skal enheder og myndigheder IKKE give sig i kast med at fortolke aftalens hensigter – man skal blot benytte den meget smidige dialogklausul, dvs. man skal blot beskrive sagens faktum og forelægge spørgsmålet for HPRD og HOD ved en e-mail, der sendes samtidig til begge organisationer. Så taler formændene for HPRD og HOD sammen og meddeler den løsning, der er enighed om.

Det kan da kun siges at være service – det kræver blot at kunderne benytter sig af den – og Godot er ikke i spil her!

Så mens vi venter på Godot i en række sammenhænge, vil jeg på ny udtrykke håbet om, at visdom vil vinde over bureaukrati i den kommende tid.

Jeg ønsker samtlige reservister en fantastisk, fredfyldt og glædelig jul.

Jesper Trommer Volf