Beredskabsstyrelsens operative styrker bør genetableres som et egentligt civilforsvar med en robust reservestyrke indrettet til krig. Forsvaret skal kunne levere kampkraft. Civilforsvaret skal have en stærk indsatskapacitet og kunne håndtere omfattende og komplekse ødelæggelser.
Dette er HPRD’s klare holdning her, hvor Danmark står midt i det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig.
For at komme videre med dette kræves en politisk beslutning, en plan og en reservestyrke, skriver Keld Molin på vegne af HPRD i Altinget.
Det tager mange år at opbygge et robust civilforsvar. Derfor skal beslutningen tages nu. De nordiske lande har taget konsekvensen – Danmark bør ikke stå tilbage!
Den ét år gamle politiske aftale tilførte Beredskabsstyrelsens i forvejen 500-600 uniformerede og civilt ansatte med op til 100 nye ansatte og øgede samtidig værnepligtsoptaget marginalt. Den ændrede dog ikke det grundlæggende billede af et miniput-beredskab. Sammenlignet med vores nordiske naboer er ambitionsniveauet markant lavere – på trods af et forværret trusselsbillede. Alligevel har den politiske vurdering indtil nu været, at der aktuelt ikke er behov for yderligere personel eller en reserve.
Som vi skriver i Altinget, har fokus for Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab indtil nu primært været på analyse og koordination til fordel for opskalering af den operative indsatskapacitet, som er blevet underprioriteret.
Derfor var forhåbningerne store, og vi var i HPRD spændte – senere samme dag, som indlægget i Altinget – hvor beredskabsminister Torsten Schack Pedersen offentliggjorde sit ekspertpanels længe ventede anbefalinger.
I ”Taktskifte for Danmarks redningsberedskab” angives tre pejlemærker: robust, effektivt og skalérbart. Der er flere gode tanker om øget samarbejde, ændring af størrelse på lokale beredskaber, regionalt situationsoverblik. Langt det meste handler om det kommunale redningsberedskabs forhold og samarbejde – især på regionalt niveau.
Samarbejdet med det statslige redningsberedskab, Beredskabsstyrelsen, nævnes kort, men der er ingen forslag til ændringer hos Beredskabsstyrelsen. Der er dog heller ingen af ekspertpanelets medlemmer som har ståsted i Beredskabsstyrelsens operative styrker.
Pejlemærket ”skalérbarhed” handler om det nationale krisestyringssystem og et forslag om at anvende en model med fire beredskabsniveauer. Anbefalingerne byder altså ikke på en beskrivelse af, hvorledes indsatsstyrker og den operationelle kapacitet kan opskaleres – fx baggrund af reservestyrker.
Ekspertpanelets anbefalinger leder derfor til den sørgelig konstatering, at vi her i Danmark fortsat er ude af takt med vores nordiske naboers vurdering og håndtering af den aktuelle risiko-og sikkerhedspolitiske situation – omend vi er på vej med en styrkelse af fredstidsberedskabet.
