Der var ikke plads til flere. Da HPRD lørdag den 13. juni satte reservisternes vilkår til debat på Folkemødet i Allinge, var teltet fyldt til bristepunktet. Det er ikke tilfældigt.
Paneldebatten "Fremtidens reserve – en vigtig ressource for Danmarks forsvar" samlede tre toneangivende stemmer om et spørgsmål, der har ventet for længe på et svar: Hvordan sikrer vi, at reservister og frivillige faktisk kan komme fri til at gøre tjeneste?
Et Folkemøde i sikkerhedspolitikkens tegn
Inden vi zoomer ind på vores egen debat, er det værd at løfte blikket.
Folkemødet 2026 var et andet folkemøde end for blot få år siden. Debat efter debat, indlæg efter indlæg – på tværs af scener, telte og uformelle samtaler – kredsede om de samme temaer: totalforsvar, beredskab, resiliens, forsyningssikkerhed, forsvarsteknologi, fødevareforsyning, dansk og europæisk produktion, energiuafhængighed.
Det er HPRDs klare indtryk, at danskerne ikke bare er blevet bevidste om den sikkerhedspolitiske situation. De er klar til at bidrage. Civilsamfundet, virksomhederne, kommunerne, regionerne, staten – og ikke mindst befolkningen – sender et samlet signal: Vi forstår alvoret, og vi er ikke bange for at tale om det.
Det er et afgørende skifte. Og det er det bedste udgangspunkt, vi kan have for at bygge den forsvarskraft, Danmark har brug for i det kommende årti.
Reserven er afgørende – det er der enighed om
Viceforsvarschef generalløjtnant Henrik Berg var utvetydig: Der mangler fortsat en politisk delaftale på området, men Reserven er allerede i dag afgørende for Forsvarets operative evne – og behovet vil kun vokse med et fremtidigt mobiliseringsforsvar. Det er et spørgsmål om kampkraft.
For HPRD er det ikke nyt. Men det er afgørende, at Forsvarets øverste ledelse nu siger det højt og tydeligt.
Frihed til at tjene – en forudsætning, ikke en favør
Budskabet fra HPRD's formand Jesper Schneider var enkelt og præcist: Reserven er altid klar. Men der er en forudsætning – reservister og frivillige skal kunne få fri.
I dag har reservister ikke lovfæstet ret til orlov til militær tjeneste. Det er et paradoks, der er svært at forklare: Den værnepligtige har den ret. Domsmanden har den ret. Men den reservist, der frivilligt har påtaget sig at trække i uniform for Danmark, er hver gang behovet opstår afhængig af sin arbejdsgivers goodwill.
Det er ikke en holdbar konstruktion – hverken for den enkelte reservist, for virksomhederne der gerne vil bidrage, eller for et forsvar der forventes at kunne uddanne til- og være klar til at træde til i alle tænkelige krisescenarier.
HPRD's løsning er klar: Reservisters tjeneste i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, Frivilliges tjeneste i Hjemmeværnet, Kystredningstjenesten og for den sags skyld de frivillige brandmænds indsats skal sidestilles med borgerligt ombud. Præcis som det gælder domsmandshvervet, bør ingen kunne nægtes retten til at opfylde sit forsvarsbidrag.
Fagbevægelsen: Vi vil med
Måske dagens stærkeste signal kom fra Peter Nisbeth, vicedirektør i Fagbevægelsens Hovedorganisation – som med sine 1,4 millioner medlemmer repræsenterer størstedelen af det organiserede danske arbejdsmarked.
Budskabet var utvetydigt: FH vil gerne bidrage til at skabe gode rammer for reservestyrken – gerne som en del af en trepartsmodel og som en forlængelse af den danske model.
Det er nyt. Det er vigtigt. Og det åbner en dør, som HPRD nu vil igennem.
En trepartsløsning med stat, arbejdsgivere og fagbevægelse er netop den mekanisme, der har løst komplekse arbejdsmarkedsudfordringer i Danmark før. Det bør den gøre igen.
Hvad kommer nu?
Folkemødet er ikke et beslutningsforum. Men det er et sted, hvor politisk vilje afprøves, og nye alliancer tager form.
HPRD går fra Bornholm med tre ting i bagagen: bred enighed om reservens betydning, et klart krav om lovfæstet orlov – og en konkret invitation fra fagbevægelsen til at løse opgaven i fællesskab med forsvaret.
Det er et godt udgangspunkt. Nu handler det om at holde momentum – og om at de rette politiske beslutninger følger efter de rette samtaler.
Reserven er klar. Vi afventer ikke. Vi handler.