Sidste uge gennemførte knap 470 danske soldater Nijmegen march i Holland. HPRD var naturligvis repræsenteret med et hold gæve gængere i et fint mix af reservister, tjenestegørende løjtnanter og kadetter fra Hærens Officersskole.
Soldaterne var indlogeret i den til lejligheden oprettede Camp Heumensoord sammen med 7.000 andre soldater. Marchen består af 4 x 40km med +10kg på ryggen og gennemføres sammen med knap 40.000 civile gængere.
Årets march var præget af høj varme på de sidste dage, hvilket medførte at der efter krav fra de hollandske sundhedsmyndigheder blev læmpet på distancekravene for de civile gængere og på vægtkravet for de yngre soldater på sidste dag.
Feststemning blev der dog ikke slækket på og efter en særdeles hed 4dag kom hele holdet fint i mål til medaljeoverrækkelse og ikke mindst hyldest under den famøse sejrsmarch.
HPRD ønsker alle stort tillykke og takker Hærens Officersskoles Idrætsforening for det gode samvirke og samarbejde under marchen.
Savner du selv stemningen i Nijmegen? Har du aldrig fået gået anden gang og fået ”krone” på medaljen? Eller du bare frisk på at få en kæmpe international soldateroplevelse med non-stop feststeming og stærkt sammenhold? Så hold øje på hjemmesiden når HPRD snart begynder at samle gængere til næste års Nijmegen March. Alle soldater bør opleve Nijmegen marchen mindst én gang, og alle kan klare at gå Nijmegen, men det er træningen der afgør hvor stor en fornøjelse det er.