HPRD arrangerer hver år Sikkerhedspolitisk Seminar (SIKPOLSEM) i efteråret. SIKPOLSEM tilbyder en unik mulighed for at dykke ned i komplekse emner på den nationale sikkerhedspolitiske agenda. Gennem interaktive diskussioner og oplæg fra erfarne eksperter fra alle dele af det sikkerhedspolitiske spektrum får deltagerne et omfattende indblik i aktuelle spørgsmålog de udfordringer, verden står over for i dag. Det er en værdifuld platform for at udveksle perspektiver, opbygge netværk og forstå de forskellige strategiske tilgange til sikkerhedspolitik på globalt plan. Sikkerhedspolitisk Seminar et et seminar med fokus på den sikkerhedspolitiske situation i Danmark generelt, og reservens rolle i fremtidens forsvar specifikt.
Arrangementet gennemføres over en weekend. Du kan læse mere om sidste års seminar her. Seminaret har et begrænset deltagerantal, så hold godt øje med foreningens hjemmeside og sociale medier.
Hvis du går med en ambition om at være med til at forme arrangementet og deltage i planlægningen, er du velkommen til at række ud til leder af styregruppen Casper Skanderup på cs@hprd.dk.