Advanced Command and Staff Course (Reserves) (ACSC(R))

1. februar 2025 14:39 , af HPRD SEKRETARIAT

De sidste to år har officerer fra Reserven deltaget i det engelske Advanced Command and Staff Course (Reserves) (ACSC(R)) der bliver afholdt af Joint Command and Staff College ved Defence Academy of United Kingdom, Shrivenham som et blended learning program på Post Graduate niveau.

Det er en uddannelse rettet mod OF3 og OF4 niveauet og er det eneste kendte kursus på dette niveau der er joint, og dermed det eneste reelle tilbud for officerer af Reserven fra Søværnet og Flyvevåbnet, men det er i særdeleshed også relevant for Reserveofficerer fra Hæren, Special Styrkerne, Arktisk Kommando, Beredskabsstyrelsen og øvrige værnsfælles stabe.

I 2024 deltog OK Tue Lippert også som første udenlandske Directing Staff i afholdelsen af kurset. I den forbindelse har chefen for ACSC(R) Col Deborah Taylor arrangeret et studie besøg og kick-off for kursus-ledelsen og den samlede Directing Staff i København i perioden 30. januar til 2. februar 2025 for at knytte tættere bånd til Forsvaret og reserven, samt udvikle og styrke de britiske og danske militære uddannelser genne erfaringsudveksling.

HPRD er vært for dette besøg, og havde i den forbindelse inviteret til seminar og diskussion på Kommandantgården i Kastellet fredag den 31. januar 2025 kl. 0900-1130.

Efter seminaret var HPRD  vært for en frokost for deltagerne.